Registreringsgebyr
Når du har sendt dit barns indmeldelse ind gennem vores hjemmeside, vil du modtage en bekræftelse på indsendelsen. Herefter vil du hurtigst muligt modtage en mail med information omkring om dit barn tilbydes en plads eller kommer på venteliste. Et beløb på 1.000,- opkræves uanset om du bliver tilbudt en plads, eller optages på ventelisten. Når beløbet er betalt er barnet registreret.
Registreringsgebyr tilbagebetales ikke ved eventuel senere udmeldelse.
Beløbet betales via link i mail.
Indmeldelsesgebyr
Hele indmeldelsesgebyret er på kr. 4.000,-. Dette opkræves i 2 rater, hvoraf 1. rate er på 2.500,- og 2. rate på 1.500,-. Første rate opkræves ca. 18 måneder før skolestart. Anden rate opkræves ca. 10 måneder før skolestart.
Ved betalingen af dette, fastholder du barnets plads på Vesterlund Efterskole.
Indmeldelsesgebyret tilbagebetales ikke ved eventuel senere udmeldelse.
Skolepenge
De øvrige skolepenge indbetales i 11. rater. Første rate forfalder til betaling den 1. juli i året for skolestart.
Hvad dækker skolepengene
Beløbet dækker alle udgifter, som er fælles for eleverne. Det vil sige undervisning, kost og logi, opvisningsture, rejser til udlandet og ekskursioner.
Udmeldelse midt i et skoleår
Ved afbrydelse af opholdet opkræves et afbrydelsesgebyr på 10.000,-. Derudover betales skolepengene til den dato eleven udmeldes.
Ved afbrudt samarbejde fra skolens side, gælder samme regler som ved egen udmeldelse.
Snus, rygning, alkohol og euforiserende stoffer
Det er ikke foreneligt med at være på Vesterlund Efterskole, at (ind)tage og/eller bruge snus, cigaretter, spiritus eller euforiserende stoffer. Skolen er røgfri og snusfri for både elever, medarbejdere og gæster. Spiritus og euforiserende stoffer må heller ikke indtages eller medbringes på vej til eller fra skolen. Hvis en elev møder op på skolen i påvirket tilstand, kontaktes familien med det samme og eleven hentes hjem.
Ved accept erklærer vi os indforstået med ovenstående vedrørende ansøgning om optagelse på Vesterlund Efterskole.